På Kunstpaastedet.dk tager vi dig med på en virtuel rejse gennem verdens mest spændende udstillinger af moderne kunst. Vi samler de mest betagende malerier, skulpturer og digitale kunstværker fra både etablerede og nye talenter. Her kan du udforske kuraterede kollektioner, der viser nutidens kunstneriske strømninger – alt lige fra abstrakt ekspressionisme til banebrydende AI-kunst.
Vores mission er at gøre kunst tilgængelig for alle, uanset hvor du befinder dig i verden. Glem lange køer og begrænsede åbningstider; hos os kan du nyde højkvalitetskunst direkte fra din sofa. Vi tilbyder detaljerede værkanalyser, interviews med kunstnere og baggrundshistorier, der bringer dig tættere på kreativitetsprocessen.
Bliv inspireret af vores løbende opdaterede nyhedssektion, hvor vi dækker de seneste trends i kunstverdenen – fra kontroversielle galleriudstillinger til skjulte perler på den digitale scene. Følg med i vores "Kunstnernes Værksted", hvor vi afslører, hvordan moderne teknologier som VR og 3D-printing revolutionerer kunstens univers. Kunstpåstedet er mere end et website; det er en oplevelse. Lad dig rive med af farver, former og idéer, der udfordrer din fantasi. Uanset om du er en erfaren samler eller nybegynder, har vi noget at tilbyde. Sæt din næse i vejret, luk øjnene halvt – og Enjoy the art i det digitale rum.
Erik A. Frandsen (født 1957) er en af Danmarks mest markante samtidskunstnere, kendt for sin ukonventionelle blanding af maleri, skulptur og grafisk design. Hans stil er en miks af popkultur, ironi og politisk engagement, ofte med en snert af humor og provokation. Frandsen arbejder i grænselandet mellem high og low art – han lader sig lige så godt inspirere af comic strips som af klassisk modernisme.
Nogle af hans mest ikoniske værker inkluderer serien "Dengang i 80’erne", hvor han kommenterer 1980’ernes forbrugskultur, samt "Kongeskibet" – en kæmpemæssig, farvestrålende skulptur udstillet på ARoS Kunstmuseum. Hans "Falske Mesterværker"-seri, hvor han parodierer kendte malerier med absurdistiske twist, har også vakt stor opsigt.
Frandsen er ikke bare kunstner, men også en samfundsstemme. Han har skabt scenografier til teater, designet plakater for politiske kampagner og været kurator for flere udstillinger. Hans værker udfordrer altid tilskueren til at tænke – om kunstens rolle, om samfundet eller bare om, hvad der egentlig er "god smag". En sand provokatør med pensel og mejsel.
Med sine pulserende farver og umiddelbare formsprog blev Leif Jepsen (1940-2018) en af de mest populære fortolkere af dansk natur i moderne kunst. I modsætning til mange samtidige intellektuelle kunstnere valgte Jepsen en anden vej – hans malerier fejrer det simple og skønne i hverdagen med en næsten musikalsk sans for komposition.
Jepsens signaturstil var en lyrisk realisme, hvor han med forkærlighed arbejdede i akryl for at opnå de intense farveflader. Serien "Danske årstider" viser hans evne til at transformere kendte motiver som fynske markblomster eller sjællandske kyststrækninger til universelle billeder på livet. Mange af hans store vægmalerier blev skabt specifikt til hospitaler og skoler, hvor de skulle virke helende og opløftende.
Det var netop denne evne til at skabe kunst, der talte lige til hjertet uden at blive banalt, der gjorde Jepsen unik. Hans værker bærer præg af en mand, der malede med hele sin sjæl – ikke for museer eller kritikere, men for alle dem, der har brug for et pust af optimisme. I dag er hans malerier højt efterspurgte blandt samlere, der søger autentisk dansk kunst med en positiv energi.
At investere i kunst handler ikke kun om at hænge et dyrt maleri op i stuen. Det er en langsigtet strategi, hvor man køber kunstværker med forventning om, at de stiger i værdi over tid. Modsat aktier eller ejendomme er kunst en investering, der også beriger sjælen – men kræver god smag og markedskendskab.
I 2017 blev maleriet "Swamped" af den skotske kunstner Peter Doig solgt for 25,9 millioner dollars på auction. Køberen havde erhvervet det i 1990'erne for blot 100.000 dollars. Denne fortælling viser, hvordan tidlig investering i en kunstner, der senere bliver anerkendt, kan give exceptionelle afkast.
Da Banksys værk "Girl with Balloon" selvskæredes under en auktion i 2018, troede mange, at det var en fiasko. Men paradoksalt nok firedoblede hændelsen værkets værdi! Den nye ejer døbte det om til "Love is in the Bin" – og har nu et unikt kunstværk med ekstra historie.
Ikke alle historier ender lykkeligt. En dansk investor brugte i 2008 2 millioner kroner på et Karel Appel-værk, hvis autenticitet senere blev betvivlet. Efter årelang retssag endte værket som værdiløst – en dyr lærestreg om at verificere kunstværkers provenance.
Kunstmarkedet er spekulativt og uforudsigeligt. Værker af ukendte kunstnere kan blive guldværdier, mens etablerede navne ikke altid er sikre kort. Auktioner kan skabe kunstige boble, og trends skifter hurtigt. Før du sætter penge i kunst, bør du bruge lige så meget tid på at studere kunsthistorie, gå på museer og følge markedet, som du ville bruge på at analysere aktier. Snak med kuratorer, læs kataloger, og vær klar til at vente 10-20 år på afkastet. Som med enhver investering gælder det: Kun invester det, du har råd til at tabe – men med kunst kan du i det mindste nyde dit tab på væggen!
At investere i kunst kan være en lukrativ forretning, men ideen om at tage et lån for at finansiere sådanne investeringer kræver en seriøs overvejelse. Kunstmarkedet er kendt for sin volatilitet – mens nogle værker stiger eksplosivt i værdi, kan andre falde drastisk eller slet ikke finde købere. At bruge lånte penge til denne type investering indebærer en dobbelt risiko: både usikkerheden omkring afkastet og de løbende omkostninger ved lånet.
For dem, der alligevel overvejer denne strategi, er det afgørende at have en ekspertvurdering af de konkrete kunstværker og en realistisk tidshorisont. Et banklån med fast rente kan måske give mening, hvis man har identificeret et undervurderet værk fra en kunstner, der er ved at bryde igennem. Men at bruge kortfristede lån som SMS-lån eller kassekredit ville være exceptionelt risikabelt – især fordi kunstinvesteringer sjældent kan likvideres straks i tilfælde af et pludseligt behov for likviditet.
Historisk set har de mest succesrige kunstinvestorer været dem, der brugte egne midler og havde tålmodigheden til at vente årtier på det rigtige salgsøjeblik. At skulle betale renter og afdrag undervejs kan presse en til at sælge på ufordelagtige tidspunkter. Alligevel findes der undtagelser – som den investor, der i 2015 lånte penge til at købe en Keith Haring-værksamling og senere solgte med stor fortjeneste efter kunstnerens gennembrud på museerne. I sidste ende handler det om risikovillighed og viden. Hvis man absolut vil kombinere lån og kunstinvestering, bør det kun være med små beløb, lang tilbagebetalingsperiode og efter grundig research. Men for de fleste er det nok klogere at spare op eller finde andre finansieringskilder – kunst skal i bund og grund være en passion først og en investering andetsteds.
Mæcener er velhavende personer eller organisationer, der frivilligt støtter kunstnere og kulturelle projekter – ikke som en forretning, men af passion for kulturen. Gennem historien har disse velgørere muliggjort nogle af verdens største kunstværker, som måske aldrig var blevet til uden deres støtte. I modsætning til almindelige investorer søger mæcener ikke profit, men ønsker at bidrage til kunstens udvikling og bevarelse.
Motiverne bag mecenatet varierer. Nogle gør det af ren kærlighed til kunsten, andre for at efterlade et kulturelt arv, og igen andre for at styrke deres sociale status. Den berømte italienske Medici-familie i Renæssancen brugte fx kunststøtten til at legitimere deres magt – men samtidig skabte de grundlag for Michelangelos og Botticellis mesterværker.
I Danmark har vi også stolte traditioner for mecenatet. Carlsbergfondet, grundlagt af J.C. Jacobsen, har i årtier støttet dansk kunst – bl.a. finansieret Ny Carlsberg Glyptotek. En anden nøglefigur er den moderne mæcen Jan Bech-Madsen, som gennem hans fond har sikret, at danske kunstnere kunne udstille på verdensscenen. Disse eksempler viser, at mæcener ofte er de usynlige arkitekter bag kulturens højdepunkter. I en tid hvor offentlige midler til kunst er under pres, bliver deres rolle kun mere afgørende. Uden denne private støtte ville kunsten være fattigere – både bogstaveligt og billedligt.
I det slovakiske Spiš-museums magasiner er en marmorbuste dukket op, der muligvis er et ukendt værk af renæssancemesteren Donatello. Busten, der forestiller den mantovanske adelsdame Cecilia Gonzaga, har i årtier været fejlagtigt katalogiseret som en 1800-tals kopi. Nu tyder forskning på, at det kan være en ægte Donatello - en sensationel opdagelse.
Værket bærer signaturen "Opus Donatelli", hvilket først blev bemærket af museets tidligere direktør Maria Novotná. Busten tilhørte oprindeligt den ungarsk-slovakiske Csáky-slægt, der havde omfattende besiddelser i Spiš-regionen. Historikere spekulerer i, om den kom til Slovakiet gennem ægteskabsalliancer med den italienske adel. En analyse udført af Slovakiske Videnskabsakademi har sammenlignet bustens stil og materialer med Donatellos kendte værker som "Judith og Holofernes". Selvom florentinske eksperter endnu ikke har bekræftet attributionen, peger tekniske detaljer på at det kunne være et autentisk værk fra den berømte renæssancekunstners værksted.
Den lille by Levoča, hvor museet ligger, er en perle i Slovakiet med velbevaret middelalderarkitektur. Ironisk nok er busten ikke udstillet for offentligheden, men kun tilgængelig som 3D-model. Opdagelsen er dog allerede sat i skyggen af kontroverser efter Novotnás uforklarede fyring.
Fra den 20. februar til den 5. marts afholdt Christie’s i New York en auktion, som huset beskriver som "den første i historien, der helt og holdent er viet kunstig intelligence, arrangeret af et stort auktionshus". Udstillingen, kaldet "Augmented Intelligence", "genovervejer forholdet mellem kunst og teknologi" gennem *"innovative værker – fra AI-pionerer i 1960’erne til nutidens kunstnere"*, forklarer Nicole Sales Giles, direktør for digital kunst hos Christie’s.
I Rockefeller Center blev over tyve skulpturer, malerier, tegninger, digitale og interaktive værker sat på salg, skabt af "banebrydende kunstnere" som Refik Anadol (f. 1985), Harold Cohen (1928-2016), Holly Herndon og Mat Dryhurst (f. 1980 og 1984) samt Claire Silver. Blandt højdepunkterne var en serie portrætter af Pindar Van Arman (f. 1974), vurderet til $180.000-$250.000, skabt af to robotter styret af generativ AI. Et andet værk, udviklet af den amerikanske kunstner og forsker Alexander Reben (f. 1985), skulle skabes live af en robot under en performance.
En petition underskrevet af næsten 3.500 kunstnere, kuratorer, designere og forfattere fra hele verden kræver, at auktionen aflyses "ud af respekt for ægte kunstnere". De hævder, at mange af værkerne er lavet med AI-modeller, der "er trænet på ulicensieret, ophavsretligt beskyttet kunst". Flere af underskriverne er allerede i gang med retssager mod store AI-virksomheder af samme årsag.
"Disse modeller – og virksomhederne bag – udnytter kunstnernes kreativitet ved at bruge deres værker uden tilladelse eller kompensation for at skabe kommercielle AI-produkter, der konkurrerer med dem. Ved at støtte disse modeller legitimiserer Christie’s massetyveri af kunstnernes arbejde," skriver petitionens initiativtagere.
Christie’s afviser kritikken. En talsmand fortalte The Guardian, at AI i de fleste tilfælde bruges "kontrolleret, med data leveret af kunstnerne selv", som "har en stærk, tværfaglig kunstnerisk praksis".
Generative AI-værker eksisterer i et juridisk gråzone, hvilket bekymrer kunstnere både i forhold til ophavsret og konkurrence. Alligevel vinder teknologien indpas på markedet. I 2024 blev et portræt af matematikeren Alan Turing, malet af robotten Ai-Da, solgt for 1 million euro – syv gange højere end den oprindelige vurdering.
Debatten om AI’s rolle i kunsten er kun lige begyndt.
Vil du have de seneste nyheder fra kunstverdenen?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev med din e-mail.
© 2025 KUNSTPAASTEDET.DK