Det er nok ikke tilfældigt, at jeg endnu engang er endt med røg i min motivverden. Tidligere har det blot været en fascination af de fraktale dimensioner i de naturlove, skyer og røg udvikler sig efter. Pludselig er en anden side af røg blevet højst aktuel på den kedelige måde. Med den lidt ironiske titel ”Return to Sender” forsøger jeg at skabe et værk med en meget aktuel symbolsk værdi i en forurenet verden: Værket sender røgen tilbage i skorstenen - desværre ikke i virkeligheden, men i en illusion. Budskabet i værket er så enkelt, at det ville være patetisk at søge at presse mere ind i det: Æd selv dit skidt!
Det er ganske vanskeligt at opnå den omtalte illusion, hvis teoretiske mulighed ganske vist er til stede, men aldrig gennemprøvet - iflg. en e-mail fra Professor Kim Vandiver ved The Edgerton Center, Massachusetts Institute of Technology, MIT, USA.
Ideen kom til mig, da jeg i 1987 besøgte nu afdøde professor Harold Edgerton ved MIT i Boston. Han var den førende inden for videnskabelig anvendelse af stroboskobisk lys, for eks. fotografisk højhastighedsregistrering. Uden for hans kontor var der en håndvask, hvor vandet løb baglæns tilbage i hanen. De fleste kender det velkendte princip, at stroboskobisk lys med en bestemt frekvens kan skabe en illusion om et tilbageløb i tid eller bevægelse, hvis det belyser et regelmæssigt forløb, for eks. et vognhjul, der drejer rundt – velkendt fra filmens verden, hvor 25 billeder i sekundet skaber denne illusion, hvis vognhjulet under filmoptagelsen ikke når en hel omgang på 1/25 del af et sekund. Vigtigt var det at påvise, at mit idéoplæg ikke blot var et postulat, men også gennemførligt. Hvad der er let at gennemføre med faste materialer er uhyre svært, når det drejer sig om et luftigt materiale som røg, som udvikler sig efter kaotiske love – altså svært at styre. Styringen må foregå ved at kontrollere denne luftstrøm, få den til at pulsere og generere nogle rimeligt definerede og ensartede ”frames”, som tilsammen kan udgøre filmen - ”vognhjulet”.
Der blev etableret et forsøgsteam, som foruden af mig selv bestod af firmaet Bontec A/S og lysteknikeren Allen Collins.
Adskillige forsøg blev gjort med forskellige pumper og åbne/lukkesystemer uden at røgen løb baglæns, fordi det logiske udgangspunkt var filmteknologien med alt for hurtige forløb, og røgen derfor så at sige blev revet itu – ikke bevarede tilstrækkeligt af sin udgangsform til at danne en puls.
Først da vi sænkede hastigheden og fik moduleret pulsene bedre, kom resultatet: Røgen løb virkeligt tilbage.
Indendørs eller udendørs
Den oprindelige tanke: at finde en aktiv skorsten fra industrien blev hurtigt opgivet. Den er svær at skaffe i tider, hvor man heldigvis forsøger at filtrere røgen - og de, der ikke gør det, vil næppe lægge skorsten til negativ reklame. Det er da også selvmodsigende at arbejde med noget, man forsøger at afskaffe. Den komplicerede pulsgenerator er også noget lettere at påmontere en selvkonstrueret skorsten - og endelig er det nok bedre at arbejde med en giftfri moderne røgmaskine, som man endog anvender i indendørs miljøer.
En udendørs løsning har været udgangspunkt for denne idé. En ca. 5-6 m. høj skorsten udformet som et dobbeltrør monteret på en sokkel, som indeholder teknikken - noget der kunne ligne et lille silderøgeri.
Men en indendørs skorsten kan meget vel konstrueres. Det kræver blot et udsugningssystem skabt til formålet. Til gengæld vil en sådan opstilling være lettere at kontrollere og uafhængig af vind og vejr. Den vil også være noget billigere i konstruktion, fordi den nødvendigvis bliver mindre. Man skal blot finde stedet.
Det inderste rør vil indeholde pulsgenerator, som sender røgen ud; mellemrummet vil indeholde stroboskoblamper til at belyse røgen nedefra.
Det er jo et konstruktion, som jo mere er en idé end en skulptur. Man kan ikke kalde værket stedsspecifikt, selv om det godt kan konstrueres til et bestemt sted. Det vil dog kunne anvendes som en slags ”eventmaskine” stillet op forskellige steder, hvor symbolikken er aktuel. Desværre ikke ved klimatopmødet i december.
