Ane Mette Ruge har udarbejdet ideforslaget 'Efterlyst' i forbindelse med den første runde af Open Call. Hun vil udvikle projektet videre i samarbejde med it-udvikler Morten Pihl og arkitekt Bjarne Schläger. Ane Mette Ruge præsenterer projektet i det følgende.

Den følgende beskrivelse af projektet har karakter af ide-katalog. De beskrevne elementer vil kunne kombineres og rekombineres på mange måder.

Idé

EFTERLYST er stedsspecifik værkcyklus bestående af en sværm af 12-15 enkeltinstallationer af varierende omfang og kompleksitet som, spredt over en region eller en by, markerer, kommenterer og æstetisk bearbejder steder og områder i det offentlige rum, som aften og nat af den ene eller anden grund henligger i halv -og helmørke. Fælles for værkerne er, at de udarbejdes med udgangspunkt i de muligheder som photoluminiscente (efterlysende) pigmenter og materialer giver. Lokaliteterne vil blive udvalgt og begrundet ved en særlig egnethed til bearbejdelse med netop denne teknik og denne form for intervention. Dog kan elementer af andre lys og projektionskilder indgå.

Kendetegnende for værkerne er, at de i forskellig grad er interaktive, og at de på hver deres måde afspejler og udvikler sig i dialog med den menneskelige adfærd på det givne sted.

Der udvikles et antal "prototyper", som kendetegnes ved at de er variable. Det vil sige at de enten analogt kan varieres eller digitalt kan programmeres og reprogrammeres på utallige måder, således at værkerne dels kan interagere med genius loci, og dels når de en gang er installerede kan skifte funktion og udtryk løbende. Dette betyder også at brugere af et område kan få direkte indflydelse på hvordan en installation udvikler sig f.eks. i
løbet af et år.

Både spektakulære og mere hemmelige og upåfaldende værker og steder vil være elementer i projektets paraplyagtige struktur. Nogle værker vil være gennemgribende bearbejdninger og andre vil være knappe markeringer og kommentarer. Andre igen vil have karakter af billedskabende redskaber, til frembringelse af en art lysgrafitti. For eksempel er det muligt at tegne på den efterlysende flade med en almindelig lommelygte.

Det selvlysende materiales iboende egenskaber vil være motiverende for de enkelte værkers tematik og udformning. Værkerne er i en vis grad æstetiske og metaforiske kommentarer til fænomener som overvågning og lagring af information i såvel det fysiske som det virtuelle offentlige rum, idet det billede der fæstnes af en person eller genstand, der befinder sig imellem den lysfølsomme flade og en aktiv lyskilde, kun eksisterer i kort tid, hvorpå materialet oplades igen og nye billeder opstår. Ved at inddrage videosignaler og computerstyring arbejdes i nogle værker med tidsforskudt projektion, således at for eksempel billedaftryk, som er lagrede kan blandes med billeder, der umiddelbart opstår som resultat af beskuerens interaktion. I tilfælde hvor on/off videoprojektion benyttes til at oplade det efterlysende materiale kan der fremtræde detaljerede, kombinerede skyggeaftryk af såvel videobilledet som evt. samtidige forbipasserendes indgriben.

Installationene kan have en energibesparende funktion, idet de i den enkleste form lyser ved hjælp af "lagret" sollys, og i en mere kompleks form kun skal oplades kortvarigt, ca.1-5 minutter, med mellem 30-60 minutters interval, afhængigt af de givne omstændigheder.

Samarbejdspartnere

Projektet udvikles i fortsættelse af mine hidtidige projekter og eksperimenter med udnyttelse af de egenskaber som kendetegner photoluminiscente pigmenter. Samarbejdspartnere er teknisk udvikler og it-programmør Morten Pihl og arkitekt og designer Bjarne Schläger. Morten Pihl er it-programmør og designer af bl.a. sensor-styrede installationer, og Bjarne Schläger har erfaring med integrering af lyskunst og DMX-styrede lysinstallationer i byrummet.

Samarbejde omkring etablering

Da projektet i første fase er et teknisk/kunstnerisk research -og udviklingsprojekt er der på nuværende tidspunkt endnu ikke samarbejdsaftaler med private eller offentlige aktører. Dog vil det være indlysende at søge samarbejde med en region eller en kommune omkring etablering.

I den givne situation vil en eller flere installationer blive udformet med udgangspunkt i dialog med opgavestiller. På baggrund af research i den pågældende mikro eller- makroregion og dens præmisser, vil værket eller værkerne blive udviklet til den enkelte situation, og på det relevante tekniske niveau, dvs. om en installation bør være fortrinsvis analog eller digital. Brugen af det givne område/sted af vil blive taget i betragtning og blive inddraget i forbindelse med valg af graden af interaktion.

Stederne

Stederne er geografisk spredt over et større område. De efterlysende indgreb vil lande som præcise nedslag, spredt over en by, eller en region. Vigtigt er det at lokalisere de steder og tilstande, som både yder modspil til de ganske specifikke tekniske parametre som materialet fungerer indenfor, og som samtidig spiller op imod de poetiske metaforer som photoluminiscensens iboende egenskaber giver anledning til at iværksætte.

Et sted kan have have unddraget sig planlæggernes opmærksomhed ved ikke at have nogen funktion og derfor ikke være belyst, andre mulige steder kan være en forgængertunnel, parkeringsområder, en uoplyst mur, hvor mange anbringer deres cykler, et offentligt toiletområde, en legeplads, et busstoppested, indgangsrummet til et rådhus som kan ses gennem glaspartier om aftenen - men et sted kan også vælges fordi en bestemt potentiel modtagergruppe færdes der, og hvor den eksisterende belysning derfor tilpasses værkets krav om halv -og helmørke. Sidstnævnte kunne være en installation der fungerer som en generator for temporær lysgrafitti. En sådan installation vil bedst fungere hvor børn eller unge færdes. Et andet værk, som i højere grad har et eget, færdigt poetisk/æstetisk udsagn, som ikke kræver aktiv deltagelse, vil for eksempel kunne integreres i en utilgængelig lokalitet

Photoluminiscens

Photoluminiscente pigmenter, også kendt som efterlysende pigmenter, har den egenskab at de oplades af dagslys eller kunstlys, og vedbliver med at lyse i en vis tid, når lyskilden slukkes eller dagslyset forsvinder. Effekten er størst når lyset forsvinder pludseligt, idet øjet først efter nogen tid tilpasser sig det mørke rum og det mere sparsomme lys. Imidlertid er effekten af de pigmenter som
i de seneste år er udviklet i den del af industrien, som fremstiller sikkerhedsskilte og markeringer, så kraftig, at materialet kan anvendes, også med mindre dramatiske lysskift og i lokaliteter, der ikke er dagslysfrie, eller hvor der er andre dæmpede lyskilder.

En genstand der anbringes foran en efterlysende flade og belyses, vil når lyset slukkes, og genstanden fjernes, efterlade en grønblå og stærkt lysende flade, med et skyggeaftryk af den belyste genstand. Et video eller-lysbillede der projiceres på en efterlysende flade, vil efterlade et fotografisk udseende halvtone aftryk. Også bevægelse i forgrunden vil blive "brændt" ind i det lysfølsomme materiale når en lyskilde oplader materialet. Aftrykket har et grafisk udtryk, som minder meget om det klassiske fotogram, altså et rudimentært fotografi.

Der kan desuden tegnes på den lysfølsomme flade med en lille LED-lygte, eller konturer af arkitektur eller gnstande kan markeres som en 3D-stregtegning med smalle baner af materialet. Pigmentet kan være integreret i en uendelig række materialer og genstande, og nye former og materialekombinationer vil kunne udvikles i samarbejde med den relevante producent, som optimalt vil være en producent af sikkerhedsskilte og flugtvejsmarkeringer til militær -og skibsindustrien.